Om skolen

Kornloftet.dk

Uddybende om væveskolen.

Formålet med Væveskolen Kornloftet:

Det er væveskolens formål at udbrede og uddybe kendskabet til vævningen, der er et håndværk med rødder tilbage i oldtiden og samtidig har værdifulde kvaliteter at tilbyde det moderne menneske.

 

Undervisningen:

Ved en vekselvirkning mellem teori og praksis er det undervisningens mål at kursisterne opnår en stadig stigende selvstændighed indenfor vævning både praktisk og teoretisk.

 

Gennem arbejde med traditionelle og velafprøvede metoder opøves den sikkerhed indenfor teknikkerne som gør det muligt at omsætte disse til tidssvarende farvevalg, materialer og anvendelser.

 

Mia Marquard:

Jeg er født i 1961. Jeg lærte at væve på Skals Håndarbejdsskole i efteråret 1980 efter endt studentereksamen. Efter opholdet på Skals købte jeg en Glimåkra standard 160cm bred med 10 skafter og tramper for min børneopsparing. Siden fulgte en del år med studier og småbørn, væven fulgte altid med mig rundt, men i nogle år var det ikke meget jeg fik fra hånden.

 

Efter år 2000 fik jeg for alvor gang i væven igen – i mellemtiden var min dejlige Glimåkra Standard af pladshensyn skiftet ud med en mindre, en Glimåkra Aktiv med 8 skafter og tramper og vævebredde 100cm som kan klappes sammen. Denne væv har jeg endnu.

 

Og snart voksede behovet for at lade vævningen fylde en væsentlig større del af mit liv.

 

I 2007 fik jeg mulighed for at indrette vævestue på Kornloftet på Frenderupgaard hvor jeg bor med min familie. Det er her væveundervisningen foregår.

 

August 2005 til april 2009 gennemførte jeg Stoftrykker og væverlaugets faglige uddannelse hos Hanne Klamer Pedersen på Vesterskov Væveskole.

 

Sidst redigeret 6.juni 2017

Kursisterne har en blog, der hedder

"Kornloftets venner", og du kan finde den her.

 

Mias egen blog: "Finurligt"

kommer du til her.

 

Jeg tror "blog" er ved at være umoderne, men indtil videre får de lov at blive liggende her, selv om der ikke sker meget på dem. Det der ligger der, kan stadig være interessant.